android-arrow-forward android-arrow-back android-call android-cart android-mail android-search pdf-symbol social-youtube

Brugte maskinsakse

Brugte maskinsakse

Hos Kapema sætter vi dyd i at benytte et produkt til dets fulde potentiale. Derfor tror vi også på, at brugte maskiner bør genbruges. Naturligvis har vi taget vores forbehold. Kombineret med vores ekspertise, har vi sorteret brugte maskiner i fremragende tilstand. Så skulle din virksomhed stå med en sløv maskinsaks, så kan vi med garanti finde et alternativ som kan opretholde din produktions standard. Det kan også være at du står i en situation, hvor maskinsaks er en ny ting for din produktion. Helt basalt, kan vi fortælle at en maskinsaks er en pladebearbejdningsmaskine som klipper jern, stål og metal. Der findes forskellige varianter, og her skal du blot lede efter dem som egner sig til de materialer du beskæftiger dig med. Der findes manuelle og motoriserede sakse, svingsnitsakse, guillotinesakse, slagsakse og hydrauliske sakse. Da vi forhandler brugte maskinsakse varierer vores sortiment efter efterspørgsel, samt kvalitetsfaktorer. Se alle vores brugte maskiner.


Hvorfor vælge en brugt maskinsaks?
Der er mange gode grunde til at vælge en brugt maskinsaks. Det kan f.eks. være, at du skal have udskiftet en trofast maskine, som du kan få til billigere penge hvis du køber den brugt. Derudover findes der maskinsakse som ikke længere bliver produceret i samme omfang. Det gælder f.eks. dem hvis indstillinger ikke omfatter den kompleksitet som mange nyere maskiner gør. Hvis din virksomhed er afhængig af få indstillinger, er en brugt maskinsaks den bedste løsning.

Når vi siger brugte maskinsakse skal du ikke nødvendigvis forvente en maskine med forringet bearbejdningsevne. De brugte maskinsakse vi forhandler har primært udseendemæssige mangler. Her kan der bl.a. være tale om lakskader. Hos Kapema vægter vi kvalitet højt. Derfor sørger vi også for, at de brugte maskiner vi sælger, lever op til dine krav. Vores brugte maskiner kan såvel som nye, give nøjagtige klip, præcision og hurtig regulering. Vi sætter en stor dyd i, at vores varer er robuste og yderst holdbare.

Brugt maskinsaks: praktisk information
Hvis du vælger at handle med os, garanterer vi dig et samarbejde hvor vi følges fra start til slut. Du kan altid søge vejledning hos os. Vi har som udgangspunkt 6 måneders garanti på vores brugte maskiner. Derudover tilbyder vi eftersalgsservice, som indebærer teknisk service og rådgivning. Som bonus er vi også eksperter i at finde sjældne reservedele. Du kan altid spørge os til råds, og efterspørge eventuelle mangler vedrørende reservedele. Så gør vi vores bedste for at imødekomme dine ønsker.

Som udgangspunkt forhandler vi brugte hydrauliske maskinsakse. Hydraulik bruges til at sende kraft fra et sted til et andet. Hydrauliske systemer afgiver et stort pres, hvilket gør det velegnet til industrielle anvendelser. Hydraulik bruges altså til større komponenter, perfekte til maskiner.

Hos Kapema forhandler vi produkter som vi kan stå inde for. Vi ønsker at vores maskinsakse skal forbedre jeres produktion. Vi har altid hurtig levering, fordi vi ved, at gode maskiner er afgørende for produktionen. Hvis du skulle have nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til en uforpligtende snak. Vi ser frem til at samarbejde med dig.