Priminer

Er du på udkig efter et CNC arbejdningscenter med overlegen ydeevne og funktionalitet - så finder du et stor udvalg hos Kapema. Vi er stolte af at være eksklusiv forhandler af CNC bearbejdningscentre fra det velrenommerede og verdenskendte brand Priminer, der tilsammen med resten af vores udvalg tilbyder dig Danmarks bredest og mest omfattende sortiment af bearbejdningscentre.

 

”Ordnung muss sein!”

Virksomheden Priminer, der er etableret og hjemmehørende i Kina, og som har sin europæiske base i Tyskland, er kendt for at producere materiel i verdensklasse. Brandet er blandt andet markedsledende i lande som netop Tyskland og Italien, og det er bestemt ikke uden grund. Alle maskiner er produceret og konstrueret efter tyske tegninger, ligesom de overholder de på området gældende tyske regler, og så har hver eneste maskine, med tysk ordentlighed og nøjagtighed, gennemgået et omfattende og krævende testprogram, der altid sikrer at forbrugeren får det allerbedste produkt.

Her arbejdes der ud fra parolen “Ordnung muss sein!”, og virksomheden går således aldrig på kompromis med hverken kvalitet og faglighed, og du får derfor maskiner, der er bygget med kvalitetskomponenter fra eksempelvis Bosch Rexroth eller HIWIN, mens enkelte dele er fra R+W Germany.

 

Vertikale bearbejdningscentre

Blandt Priminer mange kvalitetsprodukter, finder du blandt andet serien af vertikale bearbejdningscentre, der er udstyret med komponenter fra tyske Kaast, der ligesom Priminer er kendt for at lave produkter af imponerende høj kvalitet. Maskinerne er karakteriseret ved høj ydeevne (ROYAL spindel), høj effektivitet og høj stabilitet, og så er disse CNC bearbejdningscentre udstyret med højkvalitets lineære rulleføringer fra HIWIN, og kan som option udstyres med en ISO 40 eller BT 40 spindelkonus.

 

Holdbar og stabil

Disse bearbejdningscentre er blandt andet udstyret med en hærdet og solid støbejernskonstruktion, der er med til at sikre høj stabilitet uden deformationer, og centrenes C3-klasse kuglespindler sikrer maksimal præcision og holdbarhed. Desuden minimerer forspænding på alle akser termisk forvrængning, ligesom maskinernes ribbeforstærkede boxdesign er konstrueret med henblik på at modvirke vibrationer samt at tilføre maskinen maksimal ydeevne.

5-akset CNC bearbejdningscenter

Foruden at være forhandler af de vertikale bearbejdningscentre, finder du i Kapemas udvalg desuden en 5-akset variant fra det kinesiske brand. Dette center har et kompakt og robust design og tilbyder en imponerende høj effektivitet og nøjagtighed under hele bearbejdningsprocessen. Denne type center udmærker sig blandt andet ved at være usandsynligt pålideligt og effektivt til opgaver indenfor eksempelvis fræsning, hvor der kan opnås resultater, der ligger meget tæt på slibning.

 

Hvad er forskellen?

Det giver helt sig selv, at det ikke er ligegyldigt, hvilket type center en virksomhed investerer i. Det kommer naturligvis helt an på, hvilke arbejdsopgaver, den enkelte virksomhed forventer at skulle løse med maskinen.

Forskellen på den 5-aksede og den vertikale model er markant, og de to typer af maskiner er fortræffelige på hver deres områder. Med en vertikal-model, kan du bearbejde materialer udelukkende i lodret retning, da centeret kun bevæger sig i de tre akser X,Y og Z. Denne type bearbejdningscenter vil typisk anvendes til blandt andet boring, fræsning samt til bearbejdning af simple overflader.

Den mere avancerede 5-aksede variant, er som navnet antyder, bevægelig på hele 5 akser, der foruden X,Y og Z også indbefatter A og B-akserne. Denne type maskine tilbyder en fordel, hvis der skal produceres emner af mere kompleks og præcis karakter.

 

Kontakt os endelig

Er du interesseret i at vide mere om et eller flere af vores CNC bearbejdningscentre fra Priminer, så tager vi gerne en uforpligtende og faglig snak med dig, hvor vi sammen kan afdække, hvilken maskine, der vil fungere optimalt for din virksomhed.

Læs mere om mærket her

Maskiner fra Priminer

Fandt du ikke hvad du søgte eller har du brug for hjælp? 
chevron-down